Aktuelle hvalpekuld

Åbne ventelister

Her kan I se vores åbne ventelister og ledige hvalpe.

Skriv gerne en privat besked/udfyld vores ansøgningsformular, hvis I er interesseret i et kuld. I finder vores ansøgningsformular under rubrikken “Ansøg”

Hvis vi ikke har nogen åbne ventelister eller ledige hvalpe, som er netop det I søger, kan I altid skrive og spørge. Det kan være vi forventer det inden for den nærmeste fremtid🐾

LABRADOODLE F1

Vi præsenterer med stor glæde et yderst eksklusivt og nøje udvalgt Labradoodle F1 kuld.

Hundemor er en imponerende smuk, dyb rød Labrador med et harmonisk og kærligt temperament. Hundefar er en elegant rød dværgpuddel med enestående udtryk, intelligens og charme. Sammen forventes de at give hvalpe med et helt særligt udseende og et fantastisk sind.

Som opdræt har vi primært fokus på Goldendoodles, men grundet en markant efterspørgsel på Labradoodles har vi investeret tid og ressourcer i at finde den helt rette Labrador i udlandet — udvalgt for sin sjældne, dybe røde farve og sit rolige, stabile temperament.

Dette kuld bliver vores eneste Labradoodle-kuld i år, og antallet af pladser er derfor meget begrænset.

Vi åbner nu for ansøgninger til ventelisten for seriøse og dedikerede hjem, der ønsker noget helt særligt.

Hvis I drømmer om en kærlig og familievenlig Labradoodle fra os, så tøv ikke med at udfylde vores ansøgningsskema🐾